Prisforhøjelse pr. 12. september 2022

Vi har hen over sommeren været i dialog med vores leverandører om udviklingen på markedet. 

De beretter alle om stigende energipriser, som mest af alt skyldes yderligere knaphed på gasforsyning grundet mindre energiimport fra Rusland, som igen skruer produktionsomkostningerne i vejret hos papirproducenterne. Adskillige brancher med højt energibehov til produktion konfronteres med problemer, som vi aldrig tidligere har kendt. Især vedrørende tilgængelighed og stigende energiomkostninger, men også at skaffe tilstrækkelig godskapacitet både til lands og til vands. Den manglende godskapacitet er ved at blive en permanent stresstest på grund af den konstante mangel på chauffører og store trafikpropper i havnene. Følgevirkningerne er blandt andet, at  råvarer til produktion af papir ofte leveres for sent pga. forsyningskædeforstyrrelser, hvilket fører til produktionsnedskæringer eller forsinkelser. 

Priserne vil derfor stige pr. 12. september 2022 med mellem 5-15% på alle papir- og kartonprodukter, herunder også kontorpapir, IGEPA Selektion og syntetiske- og selvklæbende produkter m.v.

For en sikkerheds skyld vil vi også nævne, at der må påregnes ad hoc energiomkostningstillæg fra nogle producenter, og disse vil blive indført med kort implementeringstid. 

Vi holder naturligvis et vågent øje med den aktuelle markedsudvikling, og arbejder intensivt på at sikre vores lagerbeholdninger og forsyningssikkerhed, så vi kan servicere vores kunder. Derfor er vi hele tiden i intens dialog med vores strategiske leverandører for at sikre maksimal forsyningssikkerhed til vores kunder. Herudover har IGEPA den største lagerkapacitet på vores tyske lagre, som forsyner Danmark, og som vi i de seneste måneder har fyldt til det absolutte kapacitetsmax. for at sikre os bedst muligt. 

Det er fortsat meget svære og usikre tider for papirbranchen. Vi er klar over, at denne udmelding vil blive en udfordring for alle forretningspartnere, og vi vil som en ansvarlig partner naturligvis gøre alt for at understøtte din forretning, samt straks informere om udviklingen i branchen og om markedssituationen straks vi har informationer. 

Du vil blive kontaktet af din sædvanlige IGEPA-kontaktperson i nærmeste fremtid. 

 

Med venlig hilsen

E. Michaelis & Co.

 

 

LFP

I en grafisk virksomhed arbejder man ofte både med offset, digitaltryk og LFP. Kvaliteten af dine løsninger afhænger af de materialer, som du arbejder med. Vi kan også levere rullerne til LFP. Hør nærmere ved din konsulent.


Kontor & Digital

Lad os rådgive dig om de uanede muligheder du har på print-løsninger ved anvendelse af forskellige kvaliteter, som hver især udnytter de forskellige teknologier optimalt. Vi har viden om papir og alle de anvendelsesmuligheder, der forefindes.

Læs mere her

Grafisk

Fra fagfolk til fagfolk. Vi kender din hverdag, og vi ved, hvilke problemstillinger du møder, når opgaverne skal løses med et godt resultat – også økonomisk. Vi er klar til at servicere og inspirere dig med hele paletten af produkter og serviceydelser.

Læs mere her

Emballage

Hvad er dine behov – og hvilken emballage dækker bedst behovene? Få klar besked – kontakt vores konsulenter og få netop den løsning, der både brugsmæssigt og økonomisk er
bedst.

Læs mere her