Vores danske historie

 

E. Michaelis & Co A/S (Danmark) – en del af Igepa Group

Siden etableringen i Danmark den 1. september 1976, har Michaelis i Danmark haft en ekspansiv udvikling.

Efter etableringen i Malling blev der oprettet afdelinger i Kiel (dansk afdeling) og Tåstrup. I 1994 flyttede afdelingen i Tåstrup til Hedehusene og ekspanderede dermed til det dobbelte i lagerkapacitet.

 I 1998 lukkede den danske afdeling i Kiel, og samtidig udvidede vi vores kontorlokaler både i Malling og Hedehusene, således rustede vi os til det nye millennium.

I 2000 etableredes en filial i Sverige for at kunne dække det sydsvenske marked.

I 2006 blev firmaet NewWaveData ApS købt. Firmaet forhandler udstyr og materialer til storformatprint, og 1. januar 2007 blev NWD integreret i Michaelis Danmark, som et selvstændigt profitcenter (Igepa Sign & Digital.)

I 2011 overtog vi den danske del af verdens største papirgrossist PaperLinx. Papernet Danmark er ligeledes blevet integreret i Michaelis Danmark.

Årene i 2011 og 2012 stod i forandringens tegn. Verden og ikke mindst papirmarkedet er under forandring, og vi valgte at lave flere markante tiltag, således at vi fremtidssikrede vores forretning med henblik på optimering af den eksisterende forretning og indtræden på nye markeder og kundegrupper. Således valgte vi blandt andet at out-source hele vores lager- og logistikfunktion til en ekstern operatør, samt at samle alle vores administrative funktioner på 1 adresse på vores hovedkontor i Malling.

Vores afdeling i Helsingborg, har vi solgt til vores IGEPA partner i Sverige, eftersom det forretningsmæssigt gav væsentligt mere perspektiv, kun at være 1 IGEPA-selskab på det svenske marked i stedet for 2 med hver deres ledelse, IT-system, lagre osv.

I 2017 solgte vi vores bygning i Hedehusene og etablerede derfor et salgskontor i Albertslund, ligesom vi flyttede lageret til vores mangeårige samarbejdspartner Danske Fragtmænd i Brøndby.

I 2018 besluttede vi at styrke vores sortiment, lagerstørrelse og leveringssikkerhed ved at benytte lageret i Hamborg og dermed nedlægge de danske lagre. Vi sender dagligt lastbiler til Taulov, hvorfra Danske Fragtmænd som sædvanligt distriburer vores varer dagligt.
Samtidig flyttede vi kontoret fra Malling til Hasselager, hvor hele salgsstaben i Danmark nu har udgangspunkt.

Se, hvad vi tilbyder her:   Reinebk

Vi er aktive indenfor flg. segmenter

Grafisk

Grafisk papir og karton er vores største område. Her er vi en af markedslederne i Danmark, hvor vi servicerer de grafiske kunder med et stort og alsidigt sortiment af papir- og kartonprodukter, text & cover, kreative papirvarer fra hele verden, farvet papir, selvklæbende og selvkopierende papir. Herudover har vi en stor kundeportefølje indenfor digital print, hvor vi servicerer vores kunder med papir og øvrige medier. Vi finder og udbyder spændende løsninger og produktnyheder, såsom syntetiske kvaliteter til digitaltryk, EZ-kort, MultiLoft og fx papir lavet af frugt og nødder. Check dem ud på vores hjemmeside. Vi arbejder med papir indenfor alle aspekter, og vi forsøger at inspirere slutbrugere og reklamebureauer til at få et indblik i hele den store og spændende papirverden.

Signcom

Alt vores salg af materialer til skilteindustrien, til bildekoration, storformatprint og bannermaterialer m.v., foregår i dag fra vores søsterfirma Signcom ApS. Signcom er en af Danmarks største udbydere af såvel hardware, software og medier til skilteindustrien fx folier, storformatmedier, værktøj, tilbehør og maskiner. Signcom hører til på samme adresse som E. Michaelis i Hedehusene.

Emballage

Vi har vores egne emballagefabrikker i Tyskland. Den ene ligger i Kiel og den anden nær Køln. Fabrikkerne er såkaldte sheet-plants, dvs. vi køber bølgepapark eksternt og forarbejder det på vores fabrikker, hvor vi har maskiner til stansning, bukning og tryk. Således leverer vi bølgepapemballage til mange industrivirksomheder med tryk og i skræddersyede løsninger alt efter behov.

Emballage er et forretningsområde, hvor vi tilbyder et meget bredt sortiment af æsker i standard og special størrelser, alt indenfor indpakning og foliering, tape, fyldstoffer, hjørnebeskyttere, forsendelseskonvolutter mv. Ud over dette, så er der mange andre muligheder for emballageløsninger i kraft af at vi selv producerer.

 

IGEPAgroup

Både hos vores ejere i Reinbek, såvel som hos IGEPAgroup på internationalt plan ,er der sket mange ting indenfor de seneste år.

Som led i ekspansionen af vores emballagedivision, har vores ejere i Hamborg (Reinbek) opkøbt flere firmaer bl.a. Lürssen og Beck, samt BSG. Alle 3 firmaer er nu 100 % integreret i vores hovedkontor i Reinbek. De to førstnævnte er firmaer med mangeårig erfaring med salg af trykfarver, gummiduge, alskens forbrugsmaterialer, CTP-maskiner og –plader, digitale trykmaskiner og meget andet. BSG er en grossist med ekspertise indenfor emballageindustrien og et alsidigt udbud af materialer hertil. Herudover har vi som tidligere nævnt opkøbt en emballagefabrik nær Køln.

I 2012 opkøbte vi X-doc-solution GmbH i Berlin. X-doc er en markedsledende Xerox forhandler med over 500 installationer på det tyske marked. Herudover har vi opkøbt 2 andre Xerox forhandlere i Hannover og Hamborg og IGEPAgroup er dermed Tysklands største Xerox-forhandler af maskiner.

Så alt i alt en fortælling ind til videre om et firma med en lang og succesfuld historie. Vi bevæger os støt og roligt hen imod at blive meget alsidige. Vi spejler os naturligvis i vores markeder, og forsøger hele tiden at udvikle os i overensstemmelse hermed samtidig med, at vi gerne sætter nye standarder for, hvordan dagsordenen ser ud.

 

Gå til IGEPA Group's historie her!

Tilbage til Vores historie her!

 

 

LFP

I en grafisk virksomhed arbejder man ofte både med offset, digitaltryk og LFP. Kvaliteten af dine løsninger afhænger af de materialer, som du arbejder med. Vi kan også levere rullerne til LFP. Hør nærmere ved din konsulent.


Kontor & Digital

Lad os rådgive dig om de uanede muligheder du har på print-løsninger ved anvendelse af forskellige kvaliteter, som hver især udnytter de forskellige teknologier optimalt. Vi har viden om papir og alle de anvendelsesmuligheder, der forefindes.

Læs mere her

Grafisk

Fra fagfolk til fagfolk. Vi kender din hverdag, og vi ved, hvilke problemstillinger du møder, når opgaverne skal løses med et godt resultat – også økonomisk. Vi er klar til at servicere og inspirere dig med hele paletten af produkter og serviceydelser.

Læs mere her

Emballage

Hvad er dine behov – og hvilken emballage dækker bedst behovene? Få klar besked – kontakt vores konsulenter og få netop den løsning, der både brugsmæssigt og økonomisk er
bedst.

Læs mere her